Foreningen "Certificeringsordningen for Offentlig Revision" (COR) logo-2

Foreningen "Certificeringsordningen for Offentlig Revision" (COR) henvender sig til alle, der er beskæftiget med revision af offentlige virksomheder. Ordningen henvender sig endvidere til alle, der er beskæftiget med revision af virksomheder, hvor det offentlige yder tilskud eller på anden måde er interessent.

Hvorfor certificering?

Formålet med certificeringsordningen er, at

  • tydeliggøre de kompetencer i henhold til God Offentlig Revisionsskik, der kræves for at revidere den offentlige sektor
  • dokumentere den offentlige revisors viden og kompetencer
  • kompetenceudvikle den offentlige revisor
  • skabe større gennemsigtighed med hensyn til kvaliteten af revisionsydelserne.


Hvordan bliver man certificeret?

Certificeringen består af teoretisk uddannelse, praksis og eksamen.

Uddannelseskravene for at opnå certificering er dels en 5-årig kandidatuddannelse, dels et efteruddannelsesprogram med en række teoretiske kurser, der giver revisor et grundigt kendskab til den offentlige sektor og til faget revision. Det teoretiske efteruddannelsesprogram kan gennemføres sideløbende med, at revisor opnår minimum 3 års praktisk erfaring med revision af offentlige regnskaber. Certificeringen opnås ved at dokumentere sine teoretiske og praktiske færdigheder og efterfølgende aflægge en praktisk eksamen i offentlig revision.

Indholdet i certificeringsordningen er nærmere beskrevet i rapporten "Certificering i offentlig revision – teoretisk uddannelse, praktik samt den afsluttende certificeringsprøve".

Rigsrevisionen | St. Kongensgade 45 | 1264 København K | Tlf.: 3392 8400 | Fax: 3311 0415 | E-mail

Åbningstid: Kl. 9.00-16.00 | CVR-nr.: 77-80-61-13 | EAN-nr.: 5798000016002